Mød sommerhusejerne Sarah og Jørgen fra afsnit 2 af Sommerhusforvandlinger

 

Mød sommerhusejerne Sarah og Jørgen, der sammen har sommerhuset i Skødshoved Strand fra Sommerhusforvandlinger. Hør deres tanker om forvandlingen, deres vej til det rigtige sommerhus og balancen i forskellige dele af livet, og se hvilke ændringer de har tilføjet til sommerhuset siden programmet.

 

 

 

Et . Personligt . Sommerhus

 

Norske Jørgen og danske Sarah overtog sammen med deres to små børn sommerhuset i Skødshoved Strand i september 2021. Huset er fra 1963 og har udover en sammenhængende stue og køkken, to mindre værelser, der udgør et soveværelse og et børneværelse. Siden de overtog huset har de lavet loft til kip i det store rum med køkken og stue.

 

 

 

 

 

 

Hvad har sommerhusforvandlingen betydet for jer?

”Først og fremmest har det betydet en sjov oplevelse, hvor man lige er blevet taget ud af sin komfortzone på flere planer. Både i at give ansvaret fra sig på flere planer, men også i at være foran kameraet. Og jeg ved ikke hvorfor, men det var slet ikke med i mine overvejelser da vi skrev os op til at være med, selve den oplevelse,” siger hun og griner. ”Jeg er ikke særlig vild med at være foran et kamera, og jeg ved stadig ikke helt om jeg tør at se programmet. Men det tog vi med”, griner Sarah. ”Så vores forventninger var en oplevelse, og det synes jeg vi har fået. Det var sjovt, og vildt skørt”.

 

 

 

Maling . Gør . Meget

“Vi havde slet ikke forestillet os at lofterne kunne males, det er lidt skørt faktisk. Det er jo væggene, man maler, tænkte vi. Men det giver lidt mere hulestemning. Det kan vi godt lide." - Sarah

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hulestemning og designmøbler

Om indretningen er det især det, de kalder hulefølelsen, familien er blevet overraskende glade for.

”Vi kan godt lide at det er blevet som det er. Vi havde slet ikke forestillet os at lofterne kunne males – det er lidt skørt faktisk. Det er jo væggene, man maler, tænkte vi. Men det giver lidt mere hulestemning,” forklarer Sarah og uddyber:

”Inden havde vi selv tænkt, at der skulle være mere lyst i sommerhuset; lyst og let og enkelt i indretningen. Men med den lyse grågrønne, der er kommet på vægge og lofter, er det er blevet meget huleagtigt, og jeg synes faktisk det fungerer rigtigt rigtig godt, også med de mørke bjælker. Det kan vi godt lide, den der hulefølelse. Jeg kan godt lide farvevalgene i huset, dem synes jeg er fede”.

 

Passer . Til . Sommerhuse

”Jeg synes Karups møbler passer helt vildt godt til de her 60’er og 70’er-sommerhuse. Det passer bare skide godt ind.” - Sarah

 

 

 

 

 

 

 

 

”Børnemøblerne har været et virkelig hit. De halvmåneformede puder har vi brugt både indenfor og udenfor, de kan sættes sammen og tages fra hinanden og børnene har siddet i dem når de har leget med lego eller set fjernsyn. Så de har været et kæmpe hit. Jeg var lidt spændt inden, for hvad havde vi egentlig plads til? Men der var plads til mere end vi troede,” siger hun.

 

Se afsnit 2

Din vare er blevet tilføjet til din kurv

Du har lagt flere stk. i kurv end vi har på lager. Antallet er blevet ændret.