CUSTOMER SERVICE COORDINATOR

HERNING

Smiler du både, når du taler og skriver? Er du god til at håndtere forskelligartede opgaver? Og har du erfaring med Customer Service? Så er det måske netop dig, vi mangler til denne stilling som Customer Service Coordinator i vores Customer Service Team.

 

Karup Design er førende indenfor salg af multifunktionelle møbler gennem 100% online salgskanaler. Vi har gennem de seneste år arbejdet hårdt på at styrke alle aspekter af virksomheden, hvilket har resulteret i et stærkt fundament med base i et nyt og lækkert domicil i Herning og en vækst på 30% de seneste 12 mdr.

Vi sætter nu baren endnu højere og har for nyligt defineret vores næste mål for den strategiske udvikling som hedder fra 100 – 250 mio.

 

Jobbet

I rollen som Customer Service Coordinator, vil du blive en del af vores Customer Service Team på 3 medarbejdere. Du kommer til at koordinere de indkommende ordrer og varetage reklamationer samt korrespondere med vores kunder primært på mail, men også til tider per telefon. Da hovedparten af vores kunder er udenlandske, skal du forvente, at det primære kommunikationssprog vil være engelsk.

Du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen, samtidig med at du vil hjælpe og servicere vores salgsteam såvel med interne som eksterne opgaver. Vi er kendt for at yde en god service, og dette skal du være med til at sikre og opretholde i fremtiden.

Vi har fart på hos Karup Design, og vi er på en sjov og spændende vækstrejse, hvor ambitionerne fortsat er tårnhøje. Hvis du har lysten og evnerne til at medvirke til at løfte vores Customer Service til næste niveau, så vil vi gerne have dig med på holdet.

Som person er du struktureret, proaktiv og nytænkende, og du har et naturligt servicegen med sans for kvalitet. Vigtigst af alt er det, at du har et stort drive med masser af lyst og gåpåmod til at tage del i vores spændende vækstrejse og være med til at gå forrest i udviklingen af vores Customer Service sammen med resten af teamet.

 

Din baggrund & kompetencer

  • Du har en handels- & kontoruddannelse med minimum 3 års erhvervserfaring

  • Du brænder for at arbejde med Customer Service

  • Du er struktureret og god til at bevare overblikket

  • Du kan holde fanen højt i en travl og alsidig hverdag

  • Du kan skrive og tale på engelsk og gerne på tysk - dog ikke et krav

  • Du er indbegrebet af en teamplayer

  • Du er stærk i hele Office365 pakken

  • Du har måske kendskab til at arbejde med portale løsninger

 

Vi kan tilbyde

En spændende stilling, hvor du hele tiden vil udvikle dig i takt med, at vi vækster. Du bliver en del af et velfungerende team med vindermentalitet og en dagligdag præget af gejst, vilje og engagement. Vi er en virksomhed, hvor du vil opleve, at der er plads til at byde ind, udfordre og være med til at gøre en forskel.

Vi er i dag 16 medarbejdere, hvor samarbejde og engagement kendetegner alle. Alle vores kunder er digitale, og derfor vil du opleve, at vi hele tiden følger med udviklingen i den digitale verden. Vi synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor værner vi meget om vores medarbejdere, så vi sammen kan skabe og opretholde det gode og uformelle arbejdsmiljø.

Har ovenstående fanget din interesse, så send hurtigst muligt din ansøgning og CV til job@karupdesign.com. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Heidi Gundersen på 2383 8656.

 

Your item was added to basket

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted