IT - FORRETNINGSKONSULENT 

HERNING

Er du passioneret omkring at skabe værdi gennem digitale løsninger, databrug og teknologi, og ønsker du at være en nøglespiller i at løse vigtige forretningsmæssige udfordringer og initiativer? 

Vi er søger en erfaren IT forretningskonsulent, der kan styrke vores IT-team. Din rolle vil være afgørende for at realisere vores vision og implementere vores IT-strategi.


STILLINGEN
 

I denne centrale rolle hos Karup Design vil du administrere og udvikle vores integrationsplatform, Lobster, som forbinder os med alle vores samarbejdspartnere og de værktøjer, vi bruger.  

Du vil også håndtere vores Datawarehouse og omsætte data til forretningsindsigter gennem vores BI-værktøj, Qlik.  

Jobbet inkluderer også administration og udvikling af vores Customer Support værktøj, ZenDesk, med fokus på AI og automatiserede chatfunktioner.  

Endelig vil du spille en nøglerolle i implementeringen af et nyt ERP-system, baseret på vores detaljerede forretningsprocesanalyse. Vi ser frem til at udnytte dit potentiale inden for Office 365-suite til at maksimere vores samarbejdspotentiale. 

KANDIDATEN

  • Erfaring: 2-5 års erhvervserfaring fra en lignende rolle. 

  • Uddannelse: En relevant, længerevarende uddannelse inden for områder som IT. eller Forretningsudvikling, eksempelvis BSc i Business Development Engineering. 

  • Teknologisk Tilpasningsevne: Nysgerrighed og omstillingsparathed i forhold til nye teknologier. 

  • Holdspiller: Evnen til at samarbejde effektivt i team. 

  • Kommunikation: Kompetence til at formidle IT-koncepter til forretningen og integrere forretningsbehov med IT-løsninger. 

  • Digital Mindset: En 'Digital First' indstilling og en præference for automatisering. 

  • Positiv og Løsningsorienteret: En optimistisk tilgang kombineret med fokus på løsninger. 

  • Ambition og Opdaterethed: Ambitiøs og altid opdateret med de nyeste trends og teknologier. 

  • Teknisk Viden: Fortrolighed med begreber som native cloud, API, Open AI, JSON, SQL, CMS og EDI. 

  • Selvstændighed og Samarbejde: Evne til selvstændigt arbejde samt stærke samarbejdsevner. 

  • Struktureret Arbejdsstil: En organiseret og metodisk tilgang til arbejdet.

     

ARBEJDSOPGAVER OG ANSVAR

  • Vedligeholde og udvikle kundesupport system

  • Vedligeholde og udvikle Datawarehouse og BI

  • Vedligeholde og udvikle integrationer

  • Implementering ny ERP-løsning

  • Sikre optimal udnyttelse af Office 365 suiten

Du får mulighed for at komme med på en utrolig spændende rejse i en voksende og entreprenant virksomhed, hvor din indsats og dine præstationer bliver belønnet på et konkurrencedygtigt niveau. 

Kemi er essentielt for os, hvorfor du ikke kun bliver bedømt på dine meritter, men også på din personlighed. Vi sætter en dyd i et godt arbejdsmiljø med samarbejde på tværs med dygtige og positive kollegaer. 

Hos Karup Design er der meget højt til loftet. Når vi siger What . A . Team mener vi det og dyrker på dagligt plan den gode stemning. Udover en afslappet stemning er der blandt andet også morgensmoothie, lækker frokost og ”What . A . Team” dag – en selvvalgt årlig pjækkedag, som ikke må planlægges, men kan trækkes, når du har lyst. 

 

This Is Karup Design

Karup Designs historie kan dateres tilbage til 1972, og udviklingen er de seneste par år gået stærkt og transformeret Karup Design til en stærk spiller, som en af onlinemarkedets foretrukne leverandører. Vi fokuserer på wholesale gennem de største og mest foretrukne webshops i hele verden, dog med udpræget fokus på Europa.

Karup Design er en virksomhed, hvor du vil opleve, at der er plads til at byde ind, udfordre og være med til at gøre en forskel. Vi er i dag 19 medarbejdere, hvor samarbejde og engagement kendetegner alle. Vi synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor værner vi meget om vores medarbejdere, så vi sammen kan skabe og opretholde det gode og uformelle arbejdsmiljø.

ALT DET DER BETYDER NOGET & MEGET

SØG JOBBET

Stillingen refererer til COO, Henrik Kold, og hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte Henrik på 5092 6603 eller mail hek@karupdesign.com for mere information.

Send din ansøgning og CV til hek@karupdesign.com.

Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at du er den rette kandidat til jobbet. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - når vi har fundet den rette kandidat.

Din vare er blevet tilføjet til din kurv

Du har lagt flere stk. i kurv end vi har på lager. Antallet er blevet ændret.