FINANCE MANAGER

med CFO-ambitioner

HERNING

Vi søger en nytænkende profil, som ikke nødvendigvis betragter sig selv som traditionel Finance Manager.  

Karup Design er inde i en rivende udvikling, og vi søger en Finance Manager til at styrke virksomhedens økonomifunktion.  

Karup Design er i dag en foretrukken leverandør til nogle af Europas største  e-commerce platforme. Økonomien er solid, men mangler dine fingeraftryk, så vi kan forberede os bedst muligt på de næste væksteventyr, der ligger foran os.  

Karup Design er en livsstilsvirksomhed, hvor stemningen er god og humøret højt. 

STILLINGEN:

Finance afdelingen består udover Finance Manageren af et bogholderi med 2 fantastiske kollegaer, som blandt andet varetager den daglige håndtering af debitorer og kreditorer. Du får ledelsesansvaret for afdelingen og herigennem har du rum til at øge din egen indsats indenfor controlling, rapportering og driftsoptimering i tæt samarbejde med den øvrige ledelse. 

 

 

KANDIDATEN:

Du er udviklingsorienteret og ønsker at gøre en forskel. Stillingen vil byde på en spændende rejse, som i skrivende stund inkluderer ambitioner om at fordoble omsætningen indenfor en kortere årrække. 

Som en af vores kerneværdier fokuserer vi på digitalisering, og vi forventer, at det er en naturlig del af dit interesseområde. 

Opgaver & Ansvarsområder:

  • Økonomistyring og regnskab - budgettering og periode- og årsregnskaber.  

  • Driftsøkonomiske analyser som giver det rette beslutningsgrundlag. 

  • Cash og risk management (bank, forsikringer, kontrakter etc.) 

  • Lønadministration. 

  • Sikre effektiv udnyttelse af XAL (ERP) - indtil en fremtidig implementering af nyt ERP. 

  • Videreudvikling af BI (Qlik Sense) og KPI-rapportering samt optimering af processer.  

Faglige Kompetencer:

  • Du har erfaring fra en revisions- eller økonomistilling, gerne fra en international handelsvirksomhed. 

  • Du er HD-R, cand.merc., cand.oecon. eller lign. 

  • Du er erfaren ERP bruger med gode IT-kundskaber og har evt. erfaring med implementering og ledelse af IT-projekter. 

  • Du er omkostningsbevidst og indtjeningsfokuseret.  

Personlige Kompetencer:

  • Selvdrivende og initiativrig med høj arbejdskapacitet. 

  • Struktureret og detaljeorienteret med god ordenssans og respekt for deadlines. 

  • Analytisk og nysgerrig - udfordrer med spørgsmål og analyser med fokus på forbedringer.  

  • Naturlig gennemslagskraft. 

  • Trives i en flad organisation 

  • Humor og positivitet – du bidrager til den gode stemning 

  • Behersker engelsk - mundtligt såvel som skriftligt. 

Hvad kan vi tilbyde:

  • En position med meget stor mulighed for at gøre en forskel og være med til at sætte dit præg. 

  • Ansættelse i en af Midtjyllands mest spændende e-commerce handelsvirksomheder. 

  • Et afvekslende og udfordrende job blandt kompetente og dedikerede kolleger samt en engageret ledelse og bestyrelse. 

  • Ansættelse i en virksomhedskultur og et arbejdsmiljø, der er båret af sunde værdier. 

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår med arbejdsplads i Herning.

     

This Is Us

Karup Designs historie kan dateres tilbage til 1972, og udviklingen er de seneste par år gået stærkt og transformeret Karup Design til en stærk spiller, som en af onlinemarkedets foretrukne leverandører. Vi fokuserer 100% på wholesale gennem de største og mest foretrukne online platforme i hele verden, dog med udpræget fokus på Europa. Vores supply chain operations, herunder lager og distribution, er lokaliseret i Polen.

Karup Design er en virksomhed, hvor du vil opleve, at der er plads til at byde ind, udfordre og være med til at gøre en forskel. Vi er i dag 16 medarbejdere på hovedkontoret i Herning, hvor samarbejde og engagement kendetegner alle. Vi synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor værner vi meget om vores medarbejdere, så vi sammen kan skabe og opretholde det gode og uformelle arbejdsmiljø.

ALT DET DER BETYDER NOGET & MEGET

SØG JOBBET

Du får direkte reference til CEO/ejer Anders Stampe (har du spørgsmål til stillingen, så træffes han på: 23207111).

 

Send din ansøgning inkl. CV til: job@karupdesign.com

Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at du er den rette kandidat til jobbet. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - når vi har fundet den rette kandidat.

Din vare er blevet tilføjet til din kurv

Du har lagt flere stk. i kurv end vi har på lager. Antallet er blevet ændret.